Værdigrundlag​

Kærligheden til vores beboere er den bærende kraft i vores daglige omgang og arbejde med dem. Vi møder vores beboere, hvor de er, og vi har en stor grad af respekt for hinanden i huset. Vores hverdag er oftest præget af god stemning omkring middagsbordet, hvor vi taler og lytter til hinanden, og på den måde skaber vi den støttende og trygge familie, mange af vores beboere ikke har haft før.
Vi ser vores beboere som det hele menneske, de er inde bag ved diagnoser og negative oplevelser og stempler, de bærer rundt på. Vi ser deres potentiale som mennesker, og vores erfaring er, at det på sigt heler selv de dybeste sår at få lov til at blive set som det unikke menneske, vi alle føler os inde bag vores ofte smertefulde historier.

Vi arbejder ud fra den overbevisning at relationen er den bærende kraft i vores arbejde, frem for et forhåndsbestemt system, baseret på teori.

Ofte har vores beboere meget dårlige erfaringer med relationer, de har oplevet svigt, og afsavn, og har derfor meget svært ved at turde indgå i fordybede relationer.

Netop derfor, skræddersyer vi en ny behandling for hver af vores beboere, hvor beboeren i en vis udstrækning er med til at vælge sin kontaktperson, og i trygheden af relationen, langsomt kan åbne sig, og få øje på eget udviklingspotentiale, og den de er.​

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere er autentiske i deres arbejde og daglige samvær med beboerne. Vores erfaring er, at det autentiske og den tætte relation til beboerne er det, der skaber den største udvikling hos vores beboere, og det er her, vi sammen skal genskabe en ny og bedre livsfortælling. Vores medarbejdere er fortrinsvis psykoterapeutisk efteruddannede og har en vis livserfaring, og alle er interesserede i at arbejde med egen personlige udvikling for hele tiden at møde vores beboere på en autentisk og kærlig måde.

Vi arbejder ud fra “frihed under ansvar” princippet, hvor den enkelte medarbejder med udgangspunkt i husets behov, selvstændigt planlægger egne arbejdsopgaver. Det er vores erfaring, at denne arbejdsform skaber glade, loyale og autentiske medarbejdere. Vi har af samme grund et meget lavt sygefravær og meget lidt udskiftning.

Det Private Botilbud Bofællesskabet Løve v. Marianne Nørskov Skifter

Vester Løve Vej 5
4270 Høng

​​​Telefon: 29905629

​Mail: kontakt@bofaellesskabet-loeve.dk

​CVR: 30875796

Det Private Botilbud Bofællesskabet Løve v. Marian
Vester Løve Vej 5
4270 Høng
Tlf.: 35 11 48 74
CVR: 30875796
kontakt@bofaellesskabet-loeve.dk